Peter havde købt en smuk DG1000 skalasvæver, som han ønskede skulle i luften. Idet Peter var relativ ny i klubben og vi ikke vidste om han kunne flyve overhovedet (selvom han sagde at han kunne), valgte Morten E., formanden (sort jakke på billederne), at det nok kunne svare sig at lade Peter tage et par ture med en gennemprøvet 2m model inden, han skulle igang med sin smukke DG1000.

Muligheden oprandt d. 30/10 '09, hvor vejret var rigtigt smukt efterårsvejr med gult løv på træerne. Så vi arrangerede en dag på sletten. Her var Peter Fleicsher også kommet ud med sit spil og ham, Uffe&Johnny spilstartede deres F3J modeller. Medens Morten højstartede med Oscar Vang's tidligere Windstar 2m.

Forsøg med 2m Windstar

Morten startede Oscar Vang's aflagte Windstar, som Peter så overtog i luften. Det gik helt uproblematisk. Morten konstaterede at Peter var fortrolig med flyvningen og ikke så rusten som vi havde frygtet. Så næste gang fik Peter også æren af at højstarte modellen selv. Ingen slinger i valsen og modellen havde endnu en god tur i luften.

Håndkast med den nye DG1000

Så var det blevet tid til en håndstart af den lækre skalamodel. Morten pointerede dog at med vingetipper med en vingekorde på ca. 40mm ville den skulle flyves hurtigt, ellers ville den nok risikere et tipstall i lav højde.

Derfor fik Peter ordre på at løbe hurtigt mod vinden og kaste modellen så hårdt han kunne, for at vi kunne sikre os at den fik flyvefart nok til at lave et ordentligt glid.

Efter et kontant kast stak den hurtigt snuden mod jorden og jeg (Morten) lod den stige lidt for at undgå at den gik for hastigt i jorden. Den landede blødt og fint i græsset på Stensletten. Herefter fjernede vi ca. 20 hagl fra snuden. Og lavede endnu et håndkast for at se om det nu var bedre med tyngdepunktet. Det var det og jeg mente at vi nu var klar til en højstart med modellen.

Højstarten

Vi kiggede på højstartskrogens placering og fandt at den var tilpas placeret. Dog mente jeg at med skalakroppens dybe bund, ville modellen ret hurtigt rotere, så indfaldsvinklen kunne blive faretruende høj. Dette kunne så med den meget lille vingekorde, blive fatalt i et tipstall. Men vi var jo nødt til at gøre forsøget. Modellen kunne ikke blive på hylden resten af sit liv. Peter var indforstået med risikoen, og overlod radiosenderen til Morten E.

Vi lavede et sidste radiotjek som ikke viste svagheder med nedslået antenne.

Modellen blev sendt afsted med et kontant kast model bundpunktet, og den roterede voldsomt, men fortsatte med at flyve kontrolleret. Aerodynamikken virkede - phew tænkte jeg, mens jeg korrigerede lidt på sideroret på vej op ad højstarten - modellen reagerede ikke! Så gav jeg den lidt mere rorinput, og pludseligt fik den for meget input, så den gik for meget til siden. Sådan fortsatte det op ad linen.

Efter modellen havde nået zenith og udløst, måtte den trimmes. Der skulle lidt mere stig-trim og venstre krængror til. Efter det var overstået forsøgte jeg at lave nogle rolige drej, men igen var der radio-udfald. Så denne flyvning måtte hurtigt karakteriseres som et kontrolleret styrt, og jeg håbede bare at jeg kunne få modellen bag mig og lave en lang flad indflyvning, så den i hverttilfælde ikke lave et tipstall og styrtede.

I flere af manøvrerne som var meget krappe, ændrede modellens kurs og højde så voldsomt at jeg faktisk fik meget tiltro til aerodynamikken i den smukke model. Den var ivhverttilfælde ikke så tipstall modtagelig som jeg havde troet efter at have set de tynde tipper. Det kan være pga. at modellen har winglets. Hmmm. Hvem ved.

Men det var blevet tid at lande, så jeg forsøgte at komme langs banen på en rolig final. Det skulle dog ikke lykkes, idet modellen selv styrede længere ud over en lav træbevoksning. Her satte den sig i et af de yderste træer. Men selve styrtet var roligt, idet trætoppen fjedrede blødt og modellen bare hang og dinglede i trætoppen. Nå men Peter klatrede behændigt op efter modellen, og efter ca. 15 minutters lirken kunne vi iagtage skaderne på jorden. Det eneste synlige tegn på at modellen var 'styrtet', var en lille bule i forkanten af den venstre vinge.

Meget billigt sluppet. Og vi talte om radio-problemerne. Så Peter udbrød. Jeg køber en ny 2.4 MHz radio med det samme. Det kan vi ikke risikere med den lækre model.

Konklusion

Peter har lært flg. om sin nye model

• Modellen er næsetung og skal nok have fjernet dobbelt så meget bly som jeg gjorde i første forsøg, for at blive harmonisk og sikre at han ikke flyver med konstant stigror.
• Radioen skal checkes grundigt igennem. Evt. en full-range check med opslået antenne. Men jeg vil dog anbefale at han køber en bedre kvalitet i en radio på det nye system 2.4 GHz.

Med ovenstående ændringer tror jeg han får et langt og godt forhold til denne nye model.

Jeg takker for en dejlig dag på Stensletten.

Alle fotos på denne side er taget af Jørgen Nederland.