Introduktion

En 2-kanal (sideror + elevator (højderor)) polyhedral (vingetipperne går kraftigt opad) svævemodel er den nemmeste måde at lære at flyve på, og anbefales stærkt. Et eksempel på en sådan model, ses her til venstre - Great Planes, Spirit. Når du kan håndtere en sådan model, kan du avancere til en model med krængeror og evt. - Spoiler.

Tro ikke, at svæveflyvning bare er at starte modellen og så glide tilbage. Det er meget nemt at få 30 + minutter flyvninger og omkring 100m højde.

Husk, at motormodeller er begrænset af størrelsen af brændstoftanken (ca. 10 minutter, hvadentet det er el- eller gasmodeller) og svævefly er kun begrænset af modtager-batteriernes størrelse (ca. 2 timer). Og svæveflyvning er meget mere udfordrende (min mening, naturligvis), men samtidig er det lettere at lære. Og ingen udgifter til brændstof, der er ikke begynder besvær, ingen oprydning bagefter... Også, mange byer har dekreter der forbyder model motorer, hvilket betyder flyvepladsen ofte ligger udenfor områder ligger uden for byens grænser. MEN, da svævefly ikke har disse væmmelige, ildelugtende sideeffekter, kan vi flyve i et tilstrækkeligt stort område!

Hvordan startes et svævefly (RC-Model)

Svævefly startes normalt af en "høj-start". En 30m gummiline med omkring 120m line. Gummienden fortøjes til jorden med en tyk pløkke. Den anden ende af linjen er en ring, der sættes på højstartskrogen på flyet. Stræk flyet med linen tilbage, indtil du har omkring 5-7kg i træk - dette vil afhænge af høj-starten, vægten og styrken af dit fly, og hvor rutineret du er til at flyve! Flyet startes i omkring en 30 graders vinkel, så gummilinen trækker den op som en drage i blæsevæjr. (Det er ikke ligesom en katapult start!). Højstarten kan bringe modellen op i en højde på ca. 100m opnås på en god dag. Under starten holdes højderoret neutral (for nu) og man holder modellen flyvende lige på vejen op. På toppen af af linen vil svæveflyet roligt flyve af linen. En lille motor kan også bruges, men det skaber en masse ekstra vægt, som er meget skadelig for svævemodellens ydeevne. Høj-starter spænder fra omkring ca. 180 kr for letvægts-modeller til 1100 kr + til brug for tungere modeller. Elspil bruges også. Det er meget lig en høj-start, bortset fra at du (piloten) altid har kontrol over linetrækket, så du kan som regel få få bedre starter. Det tager mere dygtighed, men, som en nybegynder behøver du ikke at bekymre dig om spil endnu.

Hvordan holder et svævefly sig oppe?

Da et svævefly ingen motor har, vil det altid synke gennem den omgivende luft (som en slæde som stopper, hvis bakken hører op). Kunsten består så i at finde noget luft, som stiger hurtigere, end modellens synk-hastighed... og til vores formål, er der to former for sådan luft:

Termik

luft som opvarmes lokalt, vil have en tendens til at stige. Opvarmningen kunne være af solen på en parkeringsplads eller et bål eller en.... Dette kaldes "termik bobler". Søjlerne i stigende luft kaldes termik. At flyve på dem kræver nogle færdigheder / erfaringer, og for det meste involverer det roligt håndelag med styrepindene og, at du har en god idé om, hvordan dit fly reagerer. En nem måde er blot at følge mere erfarne piloter (hvoraf nogle er fugle) ind i ind i termikken.

Skræntflyvning

Man kan også flyve på skrænt med pålandsvind. Vinden stående ind på en skråning vil stige for at komme over den. Du kan bare flyve foran skrænten, hvor luften stiger. Her smider du bare modellen lige imod vinden, og straks vil den stige og du styrer så i et stort 8 -tal og vender altid imod vinden. Dette er den enkleste måde at svæve på. Med en konstant vind det er let at flyve i, med udfordringer, som kunstflyvning osv. Dette kaldes (overraskende) "skræntflyvning" Landingen er mere udfordrende, medmindre du har et stort felt eller et fladt plateau på toppen. Det kan sammenlignes med paragliding.

Svæveflyvning - Fascinationen

For mange af os som flyver RC-svævere, er der nok en fælles forståelse af at vi mener svæveflyvning er den naturlige forlængelse af motorflyvning. Det skal forstås sådan at med en svævemodel kan man ikke lige lave en indflyvning om, og for at få flyvetider ud over 3 minutter skal der virkeligt arbejdes hårdt for at finde termikken. Når man går ind i final, er der kun et, og det er at fokusere på at få dette ene forsøg til at lykkes bedst muligt. Ellers ser modellen ikke så godt ud bagefter. Dette gør at svæveflyvning er en enorm og skøn udfordring for os. Det lyder svært, men er det egentligt kun, hvis man ønsker rigtigt lange flyvetider, mere end 15 min. Men dem ser vi fra tid til anden. Som begynder kan man sagtens få en god hobby og arbejde på mindre ambitiøse mål. Vi har flere medlemmer som har fløjet mindre end 2 år.

Hvad driver os

Når man oplever fornemmelsen af at få en flyvning, hvor luften summer af termik og vi ser modellen stige, hvis man koncentrerer sig om at ligge i kurven i boblen. Hvis det så lykkes at vinde 50-100 m på en termik boble er man ekstatisk. Det er en frydefuld fornemmelse som man nok ikke oplever med en motormodel. Eller hvis man ligger i lav højde og egentligt regner med at lave en udelanding, og så pludselig mærker at man rammer noget termik, og i den boble kan sikre at man kommer hjem over pladsen eller kan starte i en bedre højde, er det fantastisk. Og er vi flere på pladsen når det sker, har vi det rigtigt sjovt med det.

Hvor kommer LSF ind i billedet

For at få de længste flyvetider og få mest muligt ud af de termik-bobler, som kommer vores vej, er det vigtigt at pilotens teknik er så god som overhovedet muligt. Dette bliver man kun hvis man flyver koncentreret og fokuseret fra tid til anden. Det er netop idéen med LSF. Det er en måde at drive sine meritter til det yderste, og dermed optimere det man får ud af sin flyvning. Og i processen, blive den bedste pilot man kan blive. Du finder mere om LSF med linket LSF i venstre menuen.

Hvordan flyver man termik

Indlæg er snuppet fra Modelflyvning.dk Forum herfra: http://www.modelflyveforum.dk/viewtopic.php?f=88&t=101898&p=515156#p515156 og skreevet af vores formand Peter Bruel.Et lidt nyere medlem af klubben spørger ofte hvad jeg gør når jeg flyver termik, lidt a la: "Hvad så du?", "er du i løft?", "hvorfor stikker du nu af til højre?", "kan du få svæveren hjem derfra?" og nogle gange helt enkelt: "Hvad gør du???"!Tjah - hvad f.... gør jeg? Det umiddelbare svar er "Aner det ikke - det er ubevidst!", men der jo heller ikke helt korrekt.... Her kommer en liste af punkter i mit forsøg på at "bevidstliggøre"/"verbalisere" hvad der (måske) går gennem knolden på en termikpilot. Der er intet originalt over det (tyvstjålet fra forskellige artikler og videoer i tidernes morgen og jeg har ikke engang gidet at prøve at finde kilderne) og listen er med garanti hverken 100% korrekt i alle situationer endsige dækkende. Blot et forsøg på give lidt inspiration til det givne medlem og andre aspirerende termikpiloter.Jeg vil bede alle termikpiloter med har interesse i emnet, og som har noget konstruktivt at bidrage med, at give deres besyv/erfaringer/kritik med. Jeg har fortalt klubmedlemmet, at i sidste ende er termikflyvning en erfaringssag - som så meget andet i livet - dvs noget han selv må optræne...
  1. Hav - om muligt - en plan inden du starter ("Hvor skal vi hen, du?"), men tag først endelig stilling lige før starten! ("adaptiv planlægning"). Nogle gange er man 100% i vildrede (life sucks!) - OK, så må man starte uden en plan, men lad det være undtagelsen (Eller vente til du får en plan!)
  2. Begynd at gå efter skytegn når du er over ca. 250 skumbananer. Husk at termikbobler driver med vinden (ligger skævt i luften set fra siden) og derfor skal man typisk ikke ligge lige under en skys centrum men længere fremme i vindsiden
  3. Begynd at gå efter jordtegn når du under ca. 150 skumbananer: Fugle (primært rovfugle og måger, som ikke basker samt svaler). Læg mærke til vindskift (såvel styrke som retning - godt med blottede arme istedet for at bruge synet, som primært bør være på fuglen) både lokalt og lidt længere væk (og optræn din korttidshukommelse til at besvare spørgsmål a la "hvordan blæste træet derovre for to minutter siden?". Væn dig til at registrere temperaturen, typisk via kinderne - brug dig selv som en lokal vejrstation!
  4. Nogle har glæde af at bruge en lille vimpel/"streamer" på senderen (i passende synsvidde) så man nemt kan se den observerede vind
  5. Termikkens retning? Lær at trække to vindhastigheder (V, en vektor) fra hinanden i hovedet! V_observeret = V_isobar + V_termik => V_termik = V_observeret - V_isobar (google "third vector thermal"). Hvis det blæser meget (V_isobar stor ift såvel V_termik) er der relativt små ændringer i såvel styrke som retninger i V_observeret - men de er der og du skal reagere hurtigt som en ninja for at kunne udnytte dem!
  6. Lad være med flyve gennem samme dårlige/halv-dårlige to eller flere gange! Husk luften er et "lufthav" i bevægelse - det er ikke positionen ift jorden som er vigtig, men positionen ift til netop det bevægende lufthav. Lær at fornemme dette lufthav
  7. Lad være med kurve hvis du ikke sikker på god luft - kurver øger flyets synkhastighed (jo mere, jo værre). Vi kurver kun for at kunne blive i den gode luft. Nogle gange kan man fx lave S-sving hvis man kan ramme til løftbælte (eller bælte af "feeder'ere" til boblen) eller evt pine svæveren i termikfasen indtil man registrerer at løftet er væk (og så med at få lidt fart i slæden og videre!) M.a.o.: Flyv dynamisk (varier din fart) og lad for guds skyld være med altid at pine svæveren tæt på stallgrænsen ud fra en misforstået tanke om "altid at flyve med mindst synk"
  8. KISS mht til din opsætning. 8+ faser fx gør dig sikkert blot forvirret - det vigtigste er som ved bolighandler "beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed" (at svæveren er i god luft)!
  9. "Start lavt, flyv højt!" Joe Wurts' motto - sagt ifm træning til konkurrencer. Morale: Det er evnen til "low saves" som viser pilotens klasse. Termikken i lav højde er betragtelig svævere at snuppe end i højere højder (er svagere, mindre sammenhængde og ofte iblandet turbulens)
  10. Varierer din krængningsvinkel ("bank"). Typisk kun ca. 20-25grd over når du er over ca. 200 skumbananer, tæt ved jorden skal man ofte op på små 45grd (i sjældne tilfælde helt op på næsten 60grd!)
  11. Flyv "koordineret" - lad være med at lade til dit sideror ("venstrepinden") sove! Kurven indledes med side- og krængeror og holdes med side- og højderor (kræng er gerne i neutral eller endda lidt/noget modsat ved lav dihedral). "Skal" du endelig sideglide, er det dog bedre at sideglide lidt ud af i kurven (næsen pegende væk fra kurvens centrum) end pegende ind mod kurvens centrum (pga den indre vingens dårlige Re-tal og højere indfaldsvinkel -> risiko for tipstall). Husk at over 45grd bytter sideror og højde "roller"! (Når jeg banker 60grd er mit siderorsudslag reduceret men mit højdeudslag er tæt på i bund.)
  12. Centrering: Juster dine kurver, og gør det hurtigt og resolut, hvis du ikke har helt fat men kan "fornemme" er du er tæt på god luft. En af de danske DLG toppiloter flyver i trekanter, for at finde "kernen" (af løftet), jeg flyver nogle gange i 8-taller og dropper så den del af 8-tallet hvor løftet synes dårligst. Der er mange måder - find din! (Dog koster det energi at skifte rotationsretning - sjældent et stort problem med små svævere, mere ved store tunge svævere.)
  13. Got lift? Opdrift ses typisk ved at svæveren synker mindre (eller decideret stiger) og i det mindste bliver "livlig" i både tipperne og halen. Hvis fx højre vinge løfter sig så overvej at dreje modsat (indled en højrekurve). Læg også mærke til om din start var højere end vanligt
  14. Synk ses typisk ved at svæveren føles "dvask" på rorene og hænger lidt med halen. Læg også mærke til om din start var lavere end vanligt
  15. Måske kan et variometer være en hjælp, hvis man vitterlig er i tvivl om man er i god luft (jeg har dog ingen erfaring hermed)? (Men husk at vario'en vist nok har ca. et sekunds forsinkelse.)
  16. Styre meget eller lidt? Et tricky spørgsmål... "For meget" laver unødig modstand og ødelægger din mulighed for at fornemme luften gennem flyet ("var det luften eller var det mig?"). Omvendt: Du skal jo placere flyet der hvor luften er bedst! Og: Det ofte kan man faktisk via styringen - bla indledningen af en kurve - "føle" om luften er god (farten synes at øges lidt mere end vanligt og man fornemmer god en ror-respons). Et billede på at kunne fornemme luften gennem flyet kommer fra en af de danske DLG-toppiloter, som taler om at "have en snor i flyet" - yes, Sir!
  17. Vær ikke bange for eksperimentere med forskellige opsætninger af dit fly (rorudslag, CG, ballast, evt expo eller D/R, hjælpende mixes etc) og din sender etc (nogle er til korte/stramme pinde, andre til lange/slappe pinde, nogle til to-finger-styring, andre til tommelstyring - smag og behag!)
  18. Enhver idiot kan fange een (1) boble! Kunsten er at kunne fange bobler igen og igen og igen og... Et slag på taskerne herfra er, at man er i en termikboble i et sted mellem 5 og 10 minutter (set via en højdelogger). Dvs en tur på en time typisk skal resultere i minimum seks "opsamlinger"
  19. "Der er altid termik!" - jaaa... Men nogle gange er den 10 kraftigere end andre! Og nogle dage meget snæver andre dage mere langstrakt -> det er ikke altid samme flyvestil man skal bruge. Man skal lære at skyde sig ind på hvad der virker den påg. dag (om overhoved noget...) At termikflyve i 3m/s middelvind er et helt andet game end i 6m/s middelvind - i sidstnævnte skal man virkelig være skarp!
  20. Flyv sammen med gode piloter og gerne forskellige sådanne - man ser ofte variationer i stilen. Overvej at gå til konkurrencer, ikke nødvendigvis for at flyve - ofte lærer man mere af at observere de dygtige gutter! I al fald ser man at det faktisk kan lade sig gøre at flyve måske 20min i hårdt vejr. Hvad gør de? Hvad gør de ikke?
  21. Accepter at man ikke blive den nye Joe Wurts efter 1 eller 2 sæsonner! JW flyver (fløj?) - efter sigende næsten hver dag og har gjort det i maaaange år... Men sæt dig selv nogle fornuftige mål, fx at forøge dine max-tider med 10min (20, 30, 40, 50, 60, ... minutter). Og hey - glem ikke at nyde naturen 
  22. Jeg havde stor glæde af at kunne "se" min flyvning på min PC via højdedata fra en højdelogger (RAM3) da jeg startede. Blev bla chokeret over, at jeg kunne se, at jeg tabte ca. 1/3 af mine bobler -> fik mig til at stramme ballerne sammen mht termikcentrering. Der er få ting jeg afskyr mere i dag end at miste en boble (sjusk af værste skuffe)

Råd til Begyndere

Tag kontakt med en erfaren modelflyver, gerne vores kontaktperson inden du køber fjernstyringsanlæg og model. Det kan spare dig for mange ærgrelser og penge. Du er altid velkommen til at komme ud og få en snak med os, og har du allerede anskaffet dig en svæveflyver og et fjernstyringsanlæg, så hjælper vi dig gerne i gang, så du undgår de værste uheld.

Hvis du er interesseret så skriv til vores kontaktperson. Klik linket 'Kontakt os' øverst til højre på siden.

Hvis du først er ved at starte op med RC-flyvning og ønsker at komme igang med svæveflyvning, er her nogle gode råd til at få en god og solid start.

Radiosender

P&T har tildelt modelflyverne 20 kanaler på 35 Mhz-båndet, som kun må bruges til modelfly, alle andre frekvenser deles med bil og båd folket.

I vore moderne tider er der dog et andet radio-system som går sin sejrsgang i vore rækker, nemlig 2.4 GHz. Disse radioer har slet ikke mulighed for at konflikte med hinandens kanaler. Så det er klart sådan et man skal investere i hvis man starter som ny.

2.4 GHz systemet giver mange fordele, og praktisk taget ingen ulemper. Hvad angår fabrikatet, er der mange religioner. Men generelt bør du som 'grøn' holde dig til noget du kan få hjælp til i klubben. Vær ikke en original med valg af radio. Det er for hårdt arbejde.

Vi har idag i klubben brugere af flg. radio-systemer, som du jo så kan få intro til ved et fremmøde

Svævemodeller til at starte med

For at få en god stabil model som man også kan bruge når man skal deltage i konkurrencer senere i karrieren, og som du sjældent vokser fra, kan man ikke komme udenom den klassiske 2m klasse. Det er fly, som er lette at se i god højde, men samtidigt let kan transporteres og tåle nogle knubs ved transport og flyvning, landing. Nedenfor anbefales nogle modeller, som tusindvis af RC-piloter har startet med. De er alle velprøvede, og ikke listet i prioriteret rækkefølge.

Byggesæt

ARF modeller - Man installerer bare radiogrejet, så er man klar!

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os via linket øverst til højre 'Kontakt os'. Herefter kan vi tage en snak over telefonen, og du kan komme med ud og observere os når vi flyver med vore modeller.